Çok Yakında

Vilkår for integration af flygtninge!

Haziran 15th, 2016 | by Ahmet Demir
Vilkår for integration af flygtninge!
Yazarlar
0

(Ahmet Demir’s artikel for Kuzey’s juni udgave)

PolItIske og religiøse magthavere handler over for mennesker, der ikke er enige med dem eller ikke støtter deres politiske og religiøse interesser. Mennesker, som er imod dem eller helst vil være neutrale, får ikke fred af magthaverne, hele familier kan blive ofre for umenneskelige krige.
Ud fra mit 30 år lange arbejde med traumatiserede flygtninge giver jeg i denne artikel mit bud på, hvordan de har det. Jeg giver også mit bud på, hvordan vi kan støtte flygtningefamilier. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved mig selv.
Overskriften kan få en del af jer til at tænke over, hvad mit budskab er. Overskriften er et fællestræk for mange af de flygtninge, jeg har mødt, og for mig udtrykker den deres smerte.
Flygtning: ”Jeg hader mig selv… det gør ondt i hele min krop. Nogen gange føler jeg, at jeg ikke er i min krop… forstår du, at jeg er ligesom uden for min krop. Jeg hader dem (regimet i hjemlandet).
Regimet anholdt mig og satte mig i fængsel. Slog mig. Torturerede mig for at få mig til at tilstå noget, jeg ikke havde gjort, tage skylden for noget, jeg ikke havde gjort… De sagde til mig, at hvis jeg ikke svarede, som de bad om… ville de hente min kone og voldtage hende for øjnene af mig…
Så kunne jeg forstå og lære, at jeg skulle rette mig efter, hvad de sagde. Puha. Jeg ville ønske, jeg blev skudt i hovedet og ikke oplevede, hvad min kone blev udsat for af regimet… jeg tænker på og har forsøgt at tage mit liv. Jeg synes ikke min kone og familie fortjener sådan en som mig… fordi jeg ikke vil give diktaturet i mit hjemland ret… jeg er medlem af et parti, derfor blev jeg anholdt og risikerer min kones og mine familiemedlemmers liv… Flygtning:”… jeg vil aldrig se mig selv i spejlet… det gør ondt i min krop og sjæl. Jeg vil ikke vise andre, hvad diktatoren gjorde ved mig i fængslet.” Han peger på sine amputationer.
Kendetegn ved traumatiserede flygtninge jeg har mødt
Fælles for de flygtninge jeg har mødt i forbindelse med mit arbejde er følgende:
De føler sig utrygge og forfulgte af regimer og magthavere.
De er traumatiserede.
De føler sig uønskede både i hjemlandet og her i landet.
De har svært ved at have relationer til deres egen familie, fx kone og børn.
De kommer ofte i konfliktsituationer.
De har svært ved at tilegne sig nødvendige forudsætninger som sprog her i landet.
De har svært ved at sove og får beroligende medicin og/eller medicin mod depression.
I mødet med mennesker virker de truende, skræmmer folk fra sig, lever isoleret.
De har svært ved at udfylde deres rolle eller bære det ansvar, de har i familien og over for deres børn
De er ikke forbilleder for deres børn.
De har mistet selvværd og selvtillid.
Jeg kunne fortsætte listen, men for mig handler det om, hvordan vi støtter den enkelte flygtning i at blive en del af vores samfund.
Rammer og vilkår for flygtninges integration Som vi alle er bekendt med, debatteres flygtningetemaet ofte i medierne. Vi ser flygtningestrømme fra Afghanistan, Irak, Syrien og mange andre lande, og mange bliver usikre på, om vi i Danmark kan og skal tage imod ”alle” de flygtninge, som søger asyl. Jeg skal ikke bedømme, hvor mange vi skal have, men jeg forholder mig bl.a. til Danmarks internationale forpligtelser, som ikke er til diskussion. Vi har set hjerteskærende scener, hvor flygtninge er strandet og lever under umenneskelige vilkår. De prøver på alle måder at finde et sted i verden, hvor de føler sig trygge, og Danmark er en af mulighederne. Jeg mener, at vi som samfund ud fra humane og medmenneskelige betragtninger og ikke mindst ud fra de internationale konventioner, som Danmark har underskrevet, bør respektere og tage imod de flygtninge, som er i nød. Vi skal tage vores del af ansvaret.
For at flygtninge skal føle sig trygge og inkluderede i samfundet mener jeg, at følgende bør gøres.
Folk, som flygter fra brutale regimer og har mistet alt, hvad de havde , er i sorg. De gennemlever den værste krise i deres liv. For at give disse mennesker en medmenneskelig behandling mener jeg, at den almindelige danske befolkning tydeligt viser med deres handlinger, at de vil støtte flygtningefamilier. Fx hørte vi forleden de humanistiske organisationer melde ud, at der er kæmpestor interesse for at arbejde frivilligt. Det kan vi være stolte af. Jeg møder også en del frivillige, som jeg underviser, og jeg sætter stor pris på dem og har stor respekt for deres arbejde.
Når vi tager imod flygtninge, bør følgende være i orden
At vi viser interesse for dem. Nogle politikere fortæller befolkningen, at vi ikke skal have
mange flygtninge her i landet, og disse signaler er skadelige. De kan være med til at skabe os og dem-tankegangen, hvilket er til skade for integrationen af flygtningene.
At flygtninge får en bolig og ikke henvises til teltlejre.
At flygtninge skal tilbydes og deltage i undervisning i sprog, kultur og samfund.
At vi ser på hele familiens situation, bl.a.
Helbredstjek for både fysiske og psykiske lidelser, så nødvendig behandling kan sættes i gang.
Hurtigst muligt at finde virksomhedspraktik for at skabe kontakt til arbejdsmarkedet og via fx mentorordninger samarbejde med virksomhederne for at få flygtningene i arbejde.
Flygtningeforældre skal orienteres om og støttes i, at deres børn skal i institution.
Skoler, institutioner og virksomheder skal være forberedt på at tage imod børn og unge fra traumatiserede familier.
Flygtningeforældre skal have mulighed for at tilegne sig viden om børn og unge og ikke mindst have forældrekompetencekurser, så de kan støtte deres børn parallelt med input fra det øvrige samfund. At flygtninge, ikke mindst børn og unge, skal have mulighed for at tilegne sig kompetencer, der gør dem i stand til at klare sig i samfundet, familien.

Yorumlara kapalıdır.

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com