Çok Yakında

Vi ønsker ikke et parallelsamfund Gellerup

Mart 7th, 2016 | by Sadi Tekelioglu
Vi ønsker ikke et parallelsamfund Gellerup
Danimarka
0

Af Bünyamin Simsek, Venstres politiske leder i Århus og Børn og Unge rådmand – 07.02.2016

TV 2s dokumentarserie “Moskeerne bag sløret” har blot bekræftet mig i, at der ikke skal bygges en stormoské klods op af Gellerupparken.
Vi har i de seneste dage kunne se, at nogle imamer i Grimhøjmoskéen og andre moskeer opfordrer til vold mod børn, ligesom kvinder får at vide, at det er deres pligt at dyrke sex med deres mænd – også selv om de ikke har lyst.
Jeg er glad for, at Venstre ikke er en del af Helhedsplanen som bruger milliarder af kroner for at omdanne området. Jeg ønsker ikke at skabe bedre rammer for denne gruppe. Vores opgave går på, at vi skal begrænse deres udfoldel-esmuligheder og deres fysiske arealer. Der må absolut ikke være skattekroner i de aktiviteter, de laver.
Vi ønsker ikke at forstærke det parallelsamfund, der er i Gellerup. Vi skal væk fra ord og over til handling. Vi skal tage fløjlshandsken af og bruge jernhandsken, hvor vi går til grænsen og gråzonen i forhold til den lovgivning, vi forval-ter. Vi skal være klar til at tabe retssager, og vi skal have mod til at gå til grænsen og gerne over grænsen.
I de skjulte optagelser hører jeg ikke en imam tale – jeg hører en mandschauvinist. Jeg hører en mandschauvinist, der bruger sin titel og magtposition til at undertrykke kvinder og bede dem lade sig voldtage af deres mand. En, der nægter at anerkende det retssamfund, vi har i vores land, og opfordrer kvinder til ikke at gå til politiet. Alt, der definerer et parallelsamfund ser vi i de indslag der har været bragt.
Det undrer mig, at vi efter 40 års indvandring ikke er kommet længere med integrationen. På længere sigt vil vi for alvor få problemer i landet i forhold til hvem, der er ordensmagt og hvem, der bestemmer. Det er derfor en politisk opgave at opløse parallelsamfundet, fordi det også er politisk skabt gennem alt for mange års laden stå til
Det er skræmmende, at de danske skatteborgere skal finansiere kvinder på offentlig forsørgelse, fordi imamen siger, de ikke må tage arbejde.
Vi skal som politikere kan netop gøre noget for at fremme ligestillingen ved at benytte beskæftigelsessystemet aktivt.
Vi skal sørge for, at kvinderne kommer ud i beskæftigelse og væk fra området, så de kan få kontakt med samfundet. Så bliver de til kritiske og selvstændige kvinder, der begynder at stille spørgsmål. Vi mangler et kvindeoprør fra ind-vandrere, og jeg synes at kvindebevægelsen i Danmark har svigtet kvindesagen på tværs af etnicitet.

Yorumlara kapalıdır.