Çok Yakında

VI HAR BRUG FOR EN FÆLLES DEMOKRATIFOSTÅELSE

Eylül 11th, 2016 | by Yıldız Akdoğan
VI HAR BRUG FOR EN FÆLLES DEMOKRATIFOSTÅELSE
Yazarlar
0

(Yıldız Akdoğan’s artikel for Kuzey’s september udgave)

Af Yildiz Akdogan, medlem af Folketinget for Socialdemokraterne

Som dansk politiker med rødder i Tyrkiet er det altid en udfordring, når jeg udtaler mig kritisk om krænkelser af menneskerettighederne – især i Tyrkiet. Men situationen har aldrig været så ubehagelig som efter det mislykkede kup den 15. juli. Tonen er blevet hårdere, fronterne er blevet trukket hårdere op, og grøfterne mellem venner, kolleger og naboer er blevet gravet dybere – ikke blot i Tyrkiet, men også i diasporaen i de europæiske lande.

Personligt får jeg løbende henvendelser fra folk, der føler sig hetzet af Erdogan-støttere, ligesom jeg også får anklager fra Erdogan-støttere om, at jeg skal lade være med at kritisere den bekymrende udvikling i Tyrkiet. I Tyskland er der sammenstød mellem tilhængere af Erdogan og Gülen. Heldigvis er vi ikke nået dertil her i Danmark, men debatten på de sociale medier viser, at vi ikke er langt derfra. For nylig oplevede jeg i en debattråd hos den selvbestaltede imam Fatih Alev, hvordan en gruppe Erdogan-tilhængere kaldte mig både forræder, kujon og meget andet. Jeg blev beskyldt for at sympatisere med PKK. Som sådan er det ikke overraskende – en lignende gruppe beskyldte mig lige efter kuppet for at være støtter af Gülen-bevægelsen.

Nu har jeg gennem tiden været anklaget for meget – også at være Erdogan-tilhænger, bl.a. da jeg i sin tid roste de reformer, som Erdogan gennemførte i perioden 2002-2005. Men siden er mange af disse reformer blevet udhulet, og derfor har jeg hævet stemmen og været kritisk. Og lad mig slå fast en gang for alle: Jeg er hverken støtter af Gülen eller PKK, eller anden bevægelse i Tyrkiet. Det er falske anklager, som ofte bliver rettet mod alle, der måtte være kritiske over for Erdogan. Det sker både her og i Tyrkiet. Det er fortællingen om, at enten er du støtter af Erdogan (som bliver sat lig med staten Tyrkiet(!)), eller også er du en ”forræder”. Det var denne fortælling, som en gruppe unge mænd og få kvinder prøvede at få til at klæbe til mig i Fatih Alevs Facebook-tråd. I deres logik er det sådan, at hvis man kritiserer regeringens udemokratiske tiltag, så må man være enten terrortilhænger og støtte af PKK eller Gülen. Men burde man ikke alle i diasporaen være enige om, at det er helt legitimt at være kritisk over for enhver regering, hvis den prøver på at undergrave den frie presse? For eksempel når en kritisk journalist risikerer at miste sit job eller bliver anklaget for at udgøre en fare for staten. Bør man ikke kritisere det, lige meget hvem der sidder i regeringen? Burde man ikke alle være enige om, at det er helt legitimt at være kritisk, når en forfatning bliver ændret, så den siddende præsident får mere magt, samtidig med at domstolenes rolle udhules, og oppositionen ignoreres? Burde man ikke være enige om, at det er helt legitimt at være kritisk, når sociale medier og private TV-kanaler bliver lukket eller censureret uden begrundelse? Eller når retten til at forsamle sig eller demonstrere stækkes, som de blev det i forbindelse med Gezi Park demonstrationer?

Jeg har meget svært ved at forstå, at man ikke kan blive enige om, at demokratisk og saglig kritik er legitim. Og hvis man er uenige, hvorfor kan man så ikke bruge saglige modargumenter i stedet for de personlige angreb, jeg oplever? Vi bør alle kunne skelne mellem kritik af et system og så hele staten Tyrkiet – eller kritik af en præsident og alle tyrkere/borgere i Tyrkiet. Det er ikke det samme. Og man kvæler den fælles samtale og udveksling af holdninger, hvis enhver kritik bliver udlagt, som at man er tilhænger af diverse grupper og bevægelser.

Derfor skal mit opråb til diasporaen her i Danmark være: Lad os blive ved med at diskutere, hvis vi er uenige, men lad os gøre det på en saglig og demokratisk måde. Lad os droppe trusler, anmeldelser af hinandens facebooksider, som jeg oplevede for nyligt, og anklager om, at nogen er forræder eller det, der er værre. Lad os stoppe heksejagten på tidligere venner, forretningsforbindelser, naboer – det er en meget farlig vej og hører ikke til i et demokratisk samfund. Og sluttelig vi bor nu engang i Danmark!

Yorumlara kapalıdır.

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com