Çok Yakında

TYRKIET KAN IKKE SÆTTES I BÅS

Kasım 19th, 2015 | by Peter Brixtofte
TYRKIET KAN IKKE SÆTTES I BÅS
Yazarlar
0

Der er mange, der vil definere Tyrkiet i forhold til Vesten og Mellemøsten som et land med en fod i begge lejre. Det er jeg uenig i. Tyrkiet er bare Tyrkiet og kan ikke sættes i bås. Sådan ser jeg på det med den posítive indgangsvinkel, jeg har til et land, som jeg er meget glad for. Tyrkiet er i sin egen.
Tyrkiet har også sin helt egen historie, som jeg vil lade starte med det osmanniske rige, der fik sin spæde begyndelse i 1300 tallet i området fra Ankara og næsten helt hen til Istanbul, i den nordvestlige del af det nuværende Tyrkiet. I første omgang gik osmannerne over Bosphoros – strædet og indtog europæiske lande som Ungarn, Rumænien, Slovenien, Kroatien, Serbien, Albanien og Grækenland.
I anden omgang vendte osmannerne blikket syd og østover og indtog det meste af Mellemøsten og Nordafrika.
Da det osmanniske rige toppede i 1500 – tallet, kunne Suleyman den Prægtige i 1538 sætte følgende på sit visitkort på en inskription: Hele verdens Sultan, alle muslimers overhoved med base i Mekka og Medina, Shah af Persien, Sultan af Ægypten, Cæsar af Istanbul og konge af Ungarn. Ja den fik ikke for lidt – og det var jo også sandt.
Det osmanniske rige overlevede i omkring 600 år – helt frem til afslutningen på 1. verdenskrig i 1918. Der gik det galt, da Tyrkiet havde holdt på den gale hest, Tyskland. Istanbul blev besat af de allierede og et Tyrkiet med de nuværende grænser kom ud af verdenskrigens tåger. De allierede tillod i 1919 grækerne at invadere Tyrkiet, og her dukkede Atatürk (Mustafa Kemal) op og organiserede Tyrkiets modstand. Grækerne blev smidt ud. Atatürk overtog Tyrkiet helt frem til sin død i 1938. Det moderne Tyrkiet er i høj grad Atatürk fortjeneste, men man skal huske, at det osmanniske rige var et godt fundament.
Atatürk fjerner Sultan og Kalif, adskiller religion fra staten, erstatter det arabiske alfabet med det europæiske, indfører demokrati og giver kvinderne stemmeret, forbyder slør og fez i offentlige bygninger og fjerner spiritusforbuddet. Atatürk sikrer før sin død, at Tyrkiet er neutral under anden verdenskrig, idet landet tilslutter sig de allierede i 1945. Som en logisk følge heraf bliver Tyrkiet medlem af NATO i 1952 – og tilslutter sig derfor militært og politisk Vesten.
I dag er Tyrkiet et land med en stor økonomisk vækst i de senere år, der også giver sig udslag i en kraftig udvikling af infrastrukturen. Det nu genvalgte Erdogan – styre er desværre kendt for angreb på pressefrihed og problemerne med kurderne. Men man må ikke underkende de økonomiske reformer, der har skabt grundlaget for fremgang. Og uanset retorikken skal man ikke glemme, at Atatürk stadig i høj grad regerer i Tyrkiet. Der kan ikke foregå et møde i regeringen, på et borgmesterkontor eller hos politiet uden at Atatürk med sine skarpe blå øjne følger med fra det obligatoriske portræt, der hænger på væggen alle vegne. Og man må ikke glemme, at Tyrkiet er medlem af NATO og dermed allierede med Vesteuropa og USA.
I mange år har Tyrkiet søgt om medlemskab af EU. Desværre har snæversynede politikere i EU saboteret og forhalet forhandlingerne. Det var ikke klogt. I dag er EU ved at komme på andre tanker, som følge af den store flygtningestrøm, der går igennem Tyrkiet. Det har skabt mange problemer for Tyrkiet og Europa, men paradoksalt nok kan det være den anledning, der kan føre til, at Tyrkiet bliver det første muslimske medlem af EU. Det vil være godt for begge parter.

* Af Peter Brixtofte, tidl. minister og borgmester.

Yorumlara kapalıdır.