Çok Yakında

Socialdemokratiet skal ikke konkurrere med Dansk Folkeparti

Temmuz 17th, 2017 | by Sadi Tekelioglu
Socialdemokratiet skal ikke konkurrere med Dansk Folkeparti
Danimarka
0

Bashy Quraishy, minoritetskonsulent
Med stor bekymring læste jeg Berlingskes artikel fra den 5. juli om Dan Jørgensens udtalelser; Socialdemokratiet vil sløjfe støtten til muslimske friskoler.

Som en person der har arbejdet mange år med integrationsspørgsmål, er det altid frustrerende når et parti, der har haft store humanistiske profiler som Anker Jørgensen og Svend Auken, nu kommer med det ene fordomsfuld forslag efter det andet, som er direkte rettet mod en bestemt religion og minoritetsgruppe.

Først hørte vi fra partiet S at uddannelsesinstitutioner ikke bør have bederum. So kom forslaget om at S er åbne for at fordele indvandrerbørn mellem skolerne. Nu er de såkaldte muslimske friskoler under angreb.

Artiklen indeholder mange interessante vinkler om emnet, men en vigtig part mangler. Ikke en eneste repræsentant fra nævnte skoler, bliver spurgt. Derfor er billedet unuanceret og mangler argumenter, som kan give læserne nødvendige informationer.

Når det er sagt, vil jeg påpege at i mit politiske arbejde, har jeg altid respekteret og støttet de partier, som kæmper minoriteters integration gennem lighed og anstændighed i det danske samfund, hvad enten det har været udspil fra Venstre, Konservative eller Socialdemokratiet. Men jeg oplever, at Socialdemokraterne er begyndt at konkurrere med Dansk Folkeparti om billig populisme og stemmefiskeri.

For at vende tilbage til forslaget fra Dan Jørgensen, vil jeg minde ham om følgende;
1. At etablere en friskole er en given grundlovsret til alle forældre.
2. Der eksisterer ikke muslimske friskoler som til tider kaldes koranskoler. Mig bekendt er disse friskoler etableret af forskellige – men ikke alle etniske grupper – som marokkanere, pakistanere, irakere eller somaliere, m.fl. Derfor er det misvisende at kalde dem muslimske friskoler.
3. Årsagen til at nogle grupper har etableret disse skoler er, at flere forældre er utilfredse med kvaliteten af undervisningen, manglen på interkulturel atmosfære og mobning af minoritetsbørn på flere folkeskoler. Hvilke danske forældre ville acceptere sådanne forhold, for deres egne børn?

  1. Der eksisterer allerede utallige privat- og friskoler, som er etableret af forældre med jødisk, katolsk, tysk eller fransk baggrund. At gå udelukkende efter disse såkaldte muslimske friskoler er ikke alene diskriminerende, umoralsk, og ulovlig men vil aldrig fremme en god integration, som Socialdemokratiet fremhæver.
  2. Integration foregår ikke udelukkende i skoler, men også gennem godt naboskab, i sportsklubber og i det offentlige rum.
  3. Ifølge Friskoleloven §1, er alle friskoler, inklusive minoritetsskoler underlagt krav om at undervisning skal foregå på dansk, læring om dansk kultur, respekt for frihed og folkestyre skal indgå i pensum. Derfor er jeg uforstående overfor de forskellige socialdemokratiske påstande om mangel på disse læringsmetoder i etniske friskoler. Hvis der er en eller flere skoler, som ikke lever op til det kommunale tilsyn, skal myndigheder gribe ind. Siden 2000 har der været gennemført en række tilsynsrunder på de flersprogede danske friskoler. Dette har ført til enkelte skolelukninger, hvilket bekræfter, at tilsynet fungerer tilfredsstillende.

Til slut vil jeg påpege at i alle de år, jeg har beskæftiget mig med etniske minoriteter, har jeg aldrig mødt forældre som ikke ønsker den bedste skolegang for deres børn. Ofte er der store forventninger om at børnene bliver en del af det danske samfund. Det er for mig reel integration.

Yorumlara kapalıdır.