Çok Yakında

Mit fædrelands nedtur

Şubat 7th, 2016 | by Peter Brixtofte
Mit fædrelands nedtur
Yazarlar
0

(Peter Brixtofte’s artikel for Kuzey’s februar udgave)

Af Peter Brixtofte tidl. minister.

Jeg er dansker om en hals. Jeg elsker Danmark, mit fædreland. Jeg er født i Danmark, i Vanløse, opvokset i Gladsaxe. Boede så 4 år i Frankrig, Paris, gik i international skole. Fik mange gode venner fra USA, Frankrig, Norge, England – ja fra det meste af verden. Kom hjem til Danmark igen i Gladsaxe. Flyttede til Nørrebro og derefter til Farum.

Min opfattelse af Danmark fik et lille knæk i 1972, da vi skulle stemme om medlemskab af EF – nu EU. Modstanderne af medlemskab talte grimt om italienere, tyskere, franskmænd og var imod et europæisk samarbejde.

Heldigvis sagde et stort flertal JA TAK den 2. oktober 1972. Vi der troede på internationalt samarbejde for at bekæmpe nationalismen vandt. Vi kæmpede ikke for et ja af økonomiske årsager, men fordi vi troede og tror på, at vi skal samarbejde verden over – på tværs af race, religion og nationalitet. Som der står vi skal i forordet til EU – traktaten.

Nu i 2016 står vi over for nogle udfordringer. Vi skal betale prisen for fortiden. Europa har i århundreder udnyttet lande i Afrika, Mellemøsten og Asien på groveste vis som “kolonimagter”. Europa har i nyere tid med Sovjetunionen og USA blandet sig i de konflikter, der har rødder i vor kolonimagtsfortid. Vi har bombet og bombet og trukket os tilbage , når det begyndte at gøre ondt – ja når antallet af ligposer med vore unge mennesker blev for stort.

Nu er folkevandringen begyndt. Fra Syrien, Afghanistan, Irak, Iran, Somalia og mange andre lande. Og det er blot begyndelsen. Nu gør det ondt allermest på flygtningene – men så også på os. Sådan føler vi det i hvert fald – midt i vores enorme selvglæde og egoisme.

En dansk gennemsnits families formue er næsten på 2 mio. kr. og indtjeningen er over 600.000 kr. om året. Der er selvfølgelig variationer fra Søllerød til Falster – men vi er et rigt land. Om fordelingen af rigdommen er i orden må vi selv finde ud af. Vi er rige.

Danmark som helhed har et overskud på betalingsbalancen på 150 mia. kr. om året, vi har store tilgodehavende i udlandet, Nationalbanken svømmer i penge ( 500 mia. ) og lånerenten er minus. Vi er som enkeltpersoner og samfund kanonrige.

Nu får vi så en stor flygtningestrøm fra krig og fattigdom. Og hvad er vores svar? At vi med Dansk Folkeparti i spidsen pisker Mette Frederiksen og Lars Løkke rundt i manegen. Nu skal Støjberg finde på alle de ondskabsfuldheder, der kan findes for at skræmme flygtninge væk fra Danmark.

Hvor vi efter anden verdenskrigs afslutning skulle finde sammen om et samarbejde om at nedbryde grænserne, bekæmpe nationalismen og finde fælles europæiske løsninger, bekæmper landene nu hinanden for at undgå flygtninge fra de lande, hvis fortid vi i Europa har et ansvar for.

Af ondskabsfuldheder, Støjberg skal ty til – med et stort flertal i folketinget bag sig – er bl.a. at en mand ikke må se sin hustru/ og vice versa, at børn ikke må se deres forældre, før der er gået 3 år. Og mest spektakulært, at flygtninge – voksne som børn – skal kropsvisiteres når du når grænsen til Danmark for smykker, penge og andre værdigenstande. Hvor lavt kan man synke.

Vore foranstaltninger har ført til en voldsom international kritik, CNN, BBC, ja overalt. Og nu er det Danmark der lider under karikaturtegninger – om den lille havfrue der sidder med de fattiges smykker og en guldtand – om Lars Løkke som nazist.

Ja. Som man sår – høster man. Vi ligger helt fortjent der i sølet – internationalt set.  Mit dejlige fædreland – Danmark. Vi fortjener bedre. Men så skal vi tage os sammen. Vi har mistet overblikket i en trængt tid. Sådan håber jeg det er. Lad os starte forfra og være det åbne generøse land, som vor rigdom også giver os muligheder for at være.

Yorumlara kapalıdır.