Çok Yakında

TERROREN I PARIS MÅ IKKE SPLITTE OS

Kasım 14th, 2015 | by Yıldız Akdoğan
TERROREN I PARIS MÅ IKKE SPLITTE OS
Yazarlar
0

(Yıldız Akdoğan’s artikel for Kuzey’s november udgave)

 

Hvis man er lidt overtroisk bryder man sig ikke om fredag den 13.

Der er endda gyserfilm opkaldt efter denne dato. Desværre endte fredag den 13., ligesom en gyser, med at blive en blodig aften og nat, hvor Frankrigs hovedstad, Paris, endnu engang blev mål for et forfærdeligt terrorangreb.

Der er knap gået et år efter terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo, og nu bløder kærlighedens by endnu engang. Selv om vi stadig har begrænset viden om gerningsmændene, er der ikke i tvivl om at det er en terrorhandling.

Når man angriber en restaurant, en koncert og steder meget tæt ved en fodboldkamp, er det ikke tilfældigt. Det er netop steder, hvor civile kommer og deler en god oplevelse sammen. Afstumpede terrorister angriber ikke bare demokratiet og dets værdier, men også livet, glæden og fællesskabet. Alt det menneskelige, som disse kujoner og barbarer er afstumpet fra at forstå. Dette forfærdelige angreb, har ikke blot efterladt mange mennesker uden deres kære, men også skabt et forfærdeligt sår, som tager årtier at hele, for terroristernes angreb kommer til at påvirke os alle – også de mange indvandrere og deres efterkommere i Europa. Flygtninge der søger sikkerhed i Europa vil ligeledes mærke det. Vi vil alle være mærket af det. Desværre vil mange højreorienterede og indvandrerskeptiske partier misbruge denne forfærdelige hændelse til køre på frygt og skræmmekampagner, som kun gør denne forfærdelige hændelse yderligere tragisk.

Man kan ikke andet end fordømme terroristerne, disse afstumpede mørke mænd, men jeg begræder allerede den tragiske situation, vi befinder os i. Mit håb er dog at fornuften, fællesskabet og kærligheden til de demokratiske værdier vil forbinde os fremfor at splitte os i “os- og dem” Især set i lyset af den situation med flygtningestrømme og forfærdelige krige og konflikter i Mellemøsten, har vi brug for at stå imod frygten og kæmpe for et stærk Europa, der stadig hylder friheden, ligheden og fællesskabet

  • Af Yildiz Akdogan, MF, Socialdemokraterne

Yorumlara kapalıdır.