Çok Yakında

Kan du huske mig Lars?

Mart 20th, 2018 | by Sadi Tekelioğlu
Kan du huske mig Lars?
Yazarlar
0

Det var fredag den 13. april 2012. Du var mødt op til mindeaften til ære for Cem Aydin, som var banket ihjel foran sin opgang på Frederiksberg. Der var tusind andre, der var mødt op.
Du sad ved et rundt bor sammen med din hustru Solrun, Mogens Lykketoft og hans hustru Mette Holm. De fremmødte nydanskere fra Tyrkiet var meget glade for din tilstedeværelse, inklusiv undertegnede. Du var ikke statsminister dengang, alligevel var de mange fremmødte fulde af forhåbning over din og Mogens Lykketofts deltagelse. De håbede, at der måske kunne gøres noget ved den gadevold, der var endt med, at Cem Aydin mistede livet.
I den periode blev brandfolk, politi, ambulancepersonale angrebet af unge med flasker- og stenkast i de såkaldte ghettoområder.
Jeg holdt en tale ved mindehøjtideligheden. På et tidspunkt løftede jeg min pegefinger over for dig (det beklager jeg nu) og sagde, ”Du bliver måske snart statsminister. Kan du ikke love her til aften, at du vil gøre noget ved den vold og kriminalitet? Kan du ikke starte med at straffe de små forbrydelser, ligesom den legendariske borgmester i New York, Rudy Giuliani? Hvis der ikke gøres noget drastisk snart, vil det være meget, meget værre i fremtiden”
Du lyttede meget interesseret og nikkede.
Du holdt også en tale. Du sagde, ” ”Hvis man hører høje lyde fra nabohuset og ser kvinden næste dag med solbriller på, så er det alt for let at tænke – ‘det skal jeg ikke blande mig i’ – det ordner andre. Hvis man ser en ung dreng, der klarer sig dårligt i skole, og lader sine næver tale i frustration, så er det alt for let at tænke – ‘det ordner læreren og forældrene nok.’”
Din tale var en opfordring til os alle sammen om at være opmærksomme på den vold, der var ved at sprede sig i vores samfund.
Nu har du besluttet at gøre noget ved det.
Du har lanceret ”Ghettoplanen”.
Under 22 overskrifter truer du dette lands befolkning med bål og brand, og rent ud sagt, så skider du på internationale menneskerettigheder. Jeg vil derfor opfordre dig til at læse FN’s grundlæggende menneskerettigheder. Der vil du f.eks. læse, at forbrydelse er personlig, dermed også straf. Du kan straffe forbrydere, men du kan ikke smide en forbryders familie på gaden. Der er også noget der hedder lighed. Du bryder lighedsprincippet, når du vil straffe samme forbrydelse forskelligt, alt efter på hvilken side af Tagensvej den er begået. De her to punkter er bare nogle, du kan blive klogere på til at starte med. Der er mange andre internationale konventioner og principper, du træder på med din ’Ghettoplan’.
Men du glemmer en ting Lars: Du glemmer at inddrage de folk, som volden går værst ud over. I stedet har du valgt at sanktionere, straffe, true og jeg ved ikke hvad.
Nu kan jeg ikke løfte min pegefinger her fra siden, men alligevel vil jeg minde dig om, at forbrydelse er personlig. Hvis ens søn eller datter begår kriminalitet så må du straffe dem, og ikke smide hele familien på gaden.
Jeg bryder mig heller ikke om, at du problematiserer mig og mine børn, når du siger, at danske værdier er udfordret. Der er ikke nogen, der udfordrer danske værdier. Mange indvandrer- og flygtningefamilier er glade for at bo i Danmark, og du kan tro, at virkelig mange af dem gerne vil have en tilværelse i Danmark i skøn harmoni med deres etnisk danske naboer.
Hvis du gerne vil problematisere en befolkningsgruppe, så er de politikere, der ikke har turdet tage stilling til vold og kriminalitet i sin tid.

Yorumlara kapalıdır.

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com