Çok Yakında

HVEM ER EGENTLIG DE RADIKALISEREDE UNGE?

Eylül 6th, 2015 | by Ahmet Demir
HVEM ER EGENTLIG DE RADIKALISEREDE UNGE?
Yazarlar
0

Radikalisering blandt unge muslimske, etniske grupper i Danmark optager os en del.

Når vi hører om radikalisering som læsere eller seere i medierne, bør vi først finde ud af, hvem der

taler og skriver om de unge radikaliserede. Vi, der taler og skriver må oplyse, om vi tager udgangspunkt i et menneskeligt eller politiske syn på muslimske minoriteters tilstedeværelse her i landet og deres sociale integration. Dette syn har en væsentlig betydning for udtalelser og handlemuligheder over for radikaliserede unge, og efter min mening bunder højrefløjspartiernes forklaring på baggrunden for unges radikalisering ofte i deres religion, islam, og kulturelle baggrund, og deres løsning er ofte enten at udvise eller fængsle disse unge, der er blevet radikaliseret.

Profil af unge, der bliver tiltrukket af radikaliserede miljøer

I min arbejde gennem 35 år med udsatte familier og familier, hvor deres unge vælge radikaliserede miljøer, har jeg endnu ikke mødt en eneste mor eller far, der var stolt over for deres unges terrorhandlinger eller andre voldelige handlinger eller på nogen måde måder kan stå inde for dem.

Det illustreres godt af følgende citat fra en far til en ung, som viser interesse for ekstrem islamisk Synspunkter, “… Jeg er selv muslim… puha. Jeg har aldrig hørt og lært om muslimer, som dem der kalder sig muslimer… og hjernevasker mit barn og andre unge, og som vil ødelægge mit barn og andres unges liv gennem deres hjernevask med, efter min mening, en falsk islam… dem der kalder sig islamister dvs. ekstrem islamisk radikaliserede er i mine øjne slet ikke muslimer. Det er nogle falske personer. Jeg græder hver eneste dag, for hvordan stopper jeg mit barn i at have noget med dem at gøre… fordi jeg kan se, at siden mit barn kom i kontakt med det ekstremt radikaliserede miljø, har han ændret sig fuldstændigt og indtager en fjendtlig holdning over for mig og min måde at praktisere min religion som muslim. Jeg kontakter selv politiet for at orientere dem om, at mit barn har kontakt til disse unge, for at de skal holde øje med dem. Jeg vil på ingen  måde at hverken mit barn eller andre unge skal misbruge Islams navn til at udføre skadelige handlinger over for mennesker. Jeg kom her til landet for, at mine børn skulle leve et liv i fred og skal have en og uddannelse, ikke for at de skulle være voldelige.”

Denne fars citat giver god mening og i det faren siger, er der mange budskaber. Bl.a. om forældrenes afmagt og behov for en hjælpende hånd fra samfundets side, så hverken hans eller andre unge bliver hjernevasket.

Vi må ikke overse de politiske konflikter i en globaliseret verden, og Danmarks deltagelse i krig forskellige steder i verden kan b.la. også påvirke nogen af det unge, der befinder sig i, hvad jeg vil kalde en gråzone, og komme til at trække dem over i radikaliserede grupper. Det skyldes bl.a. at nogen af de ekstreme muslimsk radikaliserede grupper bruger de sociale medier til at fremstille Danmarks deltagelse i krigshandlinger, således at hvis der bombes imod terrorister, vil disse radikale ekstremister via sociale medier fremstille det, over for potentielle unge, at man også kunne bombe os muslimer i f.eks. det land, som de unge bor i, altså Danmark. De bruger sociale medier til at hjernevaske og ikke nok med det, men også påvirker dem til at have en hadsk holdning til dem, der er uenige, og anse enten deres egne landsmænd eller andre som værende deres fjender.

Jeg er ikke af den overbevisning at radikalisering kun skyldes de unges religiøse baggrund. Som jeg var ind på er der mange forhold, der spiller ind. Det skal også nævnes, at har man en vision at leve både i Danmark og verden uden radikaliserede grupper, vil det være utopi. Det er helt umuligt at tro, at vi kan leve uden radikaliserede grupper.

Jeg har den overbevisning, at det er muligt at forbygge og minimalisere gruppen af unge, der søger ind i ekstremme muslimsk radikale grupper.

Min vurdering af disse unge er;

Unge med lav selvtillid og selvfølelse, Unge der er rodløse, Unge der mistrives i skolen, Unge der ikke gennemfører en uddannelse, Unge der er blevet omsorgsvigtet, Unge der har været udsat for enten fysisk vold og psykisk vold, Unge der har selvskadende adfærd, Nogle unge har en psykisk diagnose, Unge, som har forsøgt at tilknytte sig andre radikal grupper, inden de vælger ekstremt radikaliserede religiøse grupper.

DERFOR TILTRÆKKES UNGE AF DE EKSTREMISTER:

Sådan udtaler de unge , der fortrækker ekstremme religiøse grupper;

– Jeg ved ikke hvem jer er

– Jeg ved ikke hvilken kultur jeg tilhører

– Jeg kan ingenting

– Der ingen der tror på mig

– Jeg er træt af mit liv

De unge kommer fra familie hvor

– Forældrene er kulturelt færdig, dvs. de har ringe viden og indsigt i deres oprindelig hjemlands kultur og kulturen her i landet.

– Forældrene har ingen kulturel kapital

– Forældrene lever isolerede liv, både i forhold til det danske samfund og ikke mindst den etniske gruppe, som de tilhører

– Forældrene har ringe forældrekompetence, som det forventes af moderne forældre, fx at have psykisk overskud, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, være i stand til at råde og vejlede sine unge i samfundet osv., være forbillede.

– Nogle forældre selv kæmper med alvorlige enten fysiske og psykiske lidelser

– Nogle forældre har en psykisk diagnose

– Forældrene har forsøgt med massiv kontrol over deres unge på alle måde

SÅDAN BEKÆMPER VI RADIKALISERING:

– At se på de unges og familiens situation som helhed på det personlige, sociale, sundhedsmæssige, økonomiske og uddannelsesmæssige områder

– At have fokus allerede fra fødslen via sundhedsmyndigheder og personale på de familie og deres børn som er marginaliserede eller lever i parallelle liv, og sørge for at indkludere dem i samfundet via andre sociale myndigheder i samarbejde med familierne.

– At familien skal være bevidst om de ændringer, der sker med deres unge fx de unges påklædning, radikale ændringer, deres unge omtale af deres religion, vennekreds osv. I disse situationer skal forældrene henvende sig til myndighederne for at få et professionelt samarbejde omkring, hvad de sammen kan gøre for at forbygge, at deres unge kom ind i radikaliserede miljøer.

– At fokusere på og ikke mindst tilrettelægge forældrekompetenceudvikling for det familier, som har behov for det, for via forældrekompetenceuddannelse at tilegne sig de nødvendige forældrekompetencer for at kunne støtte og være et positivt forbillede.

– At skoler og uddannelsesinstitutioner skal samarbejde endnu bedre for at inkludere de unge, som har faglige udfordringer.

– At medier og meningsdannere, her fx politikkerne, skal variere dem retorik, de anvender. Hvis retorikken er nedladende over for etniske muslimer og man primært ser dem som et problem og skærer alle over en kam som ekstremt religiøse grupper, kan det virke negativt på de unge, eller få unge som er på kanten eller udstødt til at søge mod radikaliserede grupper.

Yorumlara kapalıdır.