Çok Yakında

Gizem Şahinoğlu spørger, Danmark svarer

Aralık 24th, 2015 | by Gazete Kuzey
Gizem Şahinoğlu spørger, Danmark svarer
Yazarlar
0

For et år siden har Søren Espersen, næstformand i Dansk Folkeparti valgt at forlade facebook efter at have modtaget dødstrusler og blevet kaldt ”en lille halvfed nazist”. Han begrundede sin beslutning overfor DR begrunder sådan her:

Nu er jeg ikke en, der går rundt og er skræmt. Jeg vil bare ikke have mit humør ødelagt hver eneste dag. Jeg har anmeldt adskillige dødstrusler og to af dem har ført til domfældelse. Nu gider jeg ikke mere”

Og han er ikke den eneste, der er træt af niveauet på nogle debatter, især på facebook.

Ja, hvad er det der gør at garvede politikere kaster håndklædet i de sociale mediers ring?

Vi har alle deltaget i debatter på Facebook eller har fulgt nogle debatter på sidelinjen uden at blande os i eller uden at give vores mening til kende.

I mange debatter skal der ikke meget til at tillægsord som ”nar”, ”luder”, ”landsforræder” fyger gennem luften. Man kan også blive udsat for trusler af både fysiske og psykisk art.

Ja, i mange debatter er forbandelser, ydmygelser og trusler er nærmest blevet en uundværlige del af ”debatten”

Der er ikke forsket nok til at vide hvorvidt disse såkaldte debatter på sociale medier ændrer noget eller i det hele taget betyder noget.

Gizem Şahinoğlu talte med to social medie brugere og to forskere for at finde ud af hvilke mekanismer træder i kraft lige så snart man beslutter sig at kommentere noget på sociale medier.

———————————————-

Er det okay at svine hinanden til, når det foregår bag en skærm?

Michelle Møller Jacobsen

Sygeplejerske studerende, UCSJ

1. Hvad synes du om debatter på sociale medier, hvor der er mange der kan læse med og hvilken betydning har det?

Det er fint med debat. Det er muligt selv at vælge om man vil deltage eller lade være. Jeg tænker, at der er mange der får udtrykt deres mening på de sociale medier, som de ikke ville have gjort hvis de stod i en face to face diskussion. Jeg tror også, at der er mange der kommer med en mere radikal mening, når de skriver på de sociale medier, da man er lidt mere anonym der.

2. Hvor går grænsen mellem debat og personligt overgreb, og er det okay i en debat?

Tingene skal skilles ad. Bare fordi man kommer med sin uforbeholdende mening, som andre ikke er enige i, er det stadig ens personlige mening, som man er i sin ret til at have. Hvis man ikke er enig må man komme med saglige modargumenter, som ikke skal være personlige for det har intet med sagen at gøre. Så længe man kan holde sig til sin egen mening og til det der blev diskuteret er det passende, men lige så snart man ikke har andet at byde ind med end ting der omhandler den anden person er det tid at forlade diskussionen.

3. Hvorfor udøver man et personligt overgreb på skrift, og hvordan kan man tillade sig at skrive som man ellers ikke ville in real life?

De mennesker, der kommer med personlige overgreb direkte er uintelligente. De har ikke andet at komme med, de har ikke noget ”fagligt” at byde ind med i diskussionen og så er de eneste modargumenter de kan komme med, er af personlige karakter. Dermed så ikke sagt at man ikke kan deltage i en diskussion, hvis man ikke kender noget til emnet, men så må man forholde sig til fakta der er angivet og komme med sin egen mening, uden at tage stilling til hvem den anden meningsholder er.

Man kan ikke tillade sig at opføre sig anderledes på de socialmedier end man ellers vil i real llife. Nogle mennesker mener dog at det er okay, sikkert fordi at de er lidt mere anonyme og ikke bliver stillet lige så meget til ansvar som de ville i real life.

4. Hvor meget betyder det, at ansigtsudtrykket ikke er der når man debatterer på sociale medier?

Kropssprog og ikke mindst ansigtsudtryk betyder alverden i en diskussion. Til døsse kan vi også tilføje stemmeleje og stemmens klang. Hvis det er med et smil på læben og glimt i øjet kan man slippe afsted med meget. Men når man ikke har dette til rådighed i en diskussion skal der passes meget på hvad, der skrives og hvordan det formuleres.

5. Hvor meget betyder brugen smileys?

Smileys har for mig den samme betydning som ansigtsudtrykket i en real life diskussion. Det er der, hvor man kan se stemningen i samtalen, og det er der hvor man kan se smilet på læben.

6. Har du selv været ”offer” i en debat på sociale medier?

Nej, det har jeg ikke. Jeg er ikke typen, der deltager i ret meget på de socialmedier. Jeg har profiler på de forskellige sider, men de bruges til at holde kontakt med andre og følge lidt med i deres liv. Jeg poster ikke noget, der lægger op til diskussion og så synes jeg, at min mening oftest er personlig og noget jeg ikke synes alle andre skal kende til.

————————-

Er det okay at svine hinanden til, når det foregår bag en skærm?
Jamie Schless
HA Almen Stud på Århus Uni.

  1. Hvad synes du om debatter på sociale medier, hvor der er mange der kan læse med og hvilken betydning har det?

Jeg synes, at de sociale medier er en genial ting. Det giver mennesker over hele verden mulighed for at diskutere alt fra politik og religion til hvorvidt prinsesse Marie har fået silikone bryster. Idéen er skam god nok, men nogle folk udnytter deres skærm som et skjold. De skjuler sig bag ved sin skærm i trygheden af sin egen komfortable stue. Dette giver folk ”mod” til at udtale sig om ting, de absolut har ingen forstand på eller har sat sig ind i. Desuden er de ofte lidt for hurtige på aftrækkeren og nægter at stå ved deres udtalelser når ”the shit hits the fan”. Det kan virkelig gøre mig sur, når jeg efter at have læst en artikel, ser at en anden læser formår at koble artiklens problematik sammen med f.eks. Islam, selvom det på ingen måde er relateret. Snæversynede mennesker som disse burde tage et par lynkursus i kildekritik og medmenneskelighed, fordi udover at skabe dårlig stemning på disse fora så skaber det frygt og had mellem kulturer og folkefærd.

Når de er færdig med disse kurser kan de få lov til at deltage i debatterne igen, såfremt de husker på at det er andre mennesker bag skærmene.

  1. Hvor går grænsen mellem debat og personligt overgreb, og er det okay i en debat?

Jeg vil mene at en debat er en saglig diskussion, hvor der kan lægges fakta og holdninger om emnet på bordet, hvorimod et personligt overgreb er når spilleren går efter manden i stedet for bolden. Det er vigtigt at uanset forskelle, at man respekterer modparten og hans holdninger.
Det er, når man begynder at nedgøre personlige faktorer, holdninger og følelser at grænsen er overskredet. En debat giver i min mening, på ingen måde anledning eller ret til et personligt overgreb.

  1. Hvorfor udøver man et personligt overgreb på skrift, og hvordan kan man tillade sig at skrive ting som man ellers ikke ville in real life?

Fordi det er let. Der er ikke den samme risiko for at få en knytnæve i ansigtet, som hvis du stod i virkeligheden og svinede personen til.

  1. Hvor meget betyder det, at ansigtsudtrykket ikke er der når man debatterer på sociale medier?

Det kan betyde rigtig meget for modtagerens forståelse af beskeden kontra afsenderens intentioner. Sarkasme og ironi er svært at opfange på tekst. Desuden kender man ofte ikke personens personlighed, hvilket gør at man ikke kan vide om afsender og modtager er hyppig brugere af sarkasme eller ej.

  1. Hvor meget betyder brugen smileys?

Jeg bruger altid smileys. Jeg synes det giver en bedre forståelse, som jeg netop har nævnt mangler, når man ikke ser hinanden i øjnene. En smiley kan ændre hele den måde modtageren læser beskeden op på og giver et mere reelt billede af afsenderens intentioner.

6. Har du selv været ”offer” i en debat på sociale medier?

Jeg ville ikke kalde mig selv et ”offer” på noget tidspunkt. Ordet offer lyder som en person der ikke har fortjent det og ikke selv kan forsvare sig. Jeg har selvfølgelig været ude for skænderier på nettet, men jeg har selv været mindst lige så god om det som modparten. Jeg tror også, at min tolerance for hvornår noget går over grænsen er højere end mange andres og jeg bliver derfor ikke lige så nemt stødt over fremmede menneskers kommentarer på nettet.

 

————————————

Er det okay at svine hinanden til, når det foregår bag en skærm?

Jesper Tække,

Associate Professor, PhD

School of Communication and Culture

Centre for Internet Research

Aarhus University

  1. Hvad synes du om debatter på sociale medier, hvor der er mange der kan læse med og hvilken betydning har det?

Dette er et ekstremt åbent spørgsmål: De digitale medier åbner for kommunikation, som ikke var mulig før og udvider dermed vores muligheder for at udveksle synspunkter, opnå information og viden og meget mere, men det øger samtidig også de risici der kan være forbundet med kommunikation. En af de ting der er sket og som kan føres tilbage til de nye spatiotemporale forhold, kommunikationen har på internettet, er at folk nu kan være med i debatten som man før ville skærme sig i mod, de ville ikke sidde i forsamlingshuset og være med i debatten. Dette forhold betyder at flere kan være med i debatterne og at mindretal bedre kan komme til orde. Det betyder også at en række folk med mindre gode eller mindre udviklede sociale kompetencer kommer til orde og kaster sig ind i debatterne på måder der virker stødende og sårende på andre – og i sidste ende – hvis ikke debatten modereres – faktisk ødelægger debatten, fordi alle andre melder sig ud af den.

  1. Hvor går grænsen mellem debat og personligt overgreb, og er det okay i en debat?

Dette er grænser som deltagerne selv afstemmer kommunikativt med hinanden. Man kan ikke normativt udstikke dem. Overordnet kan man sige at folk stemmer med fødderne, man opgiver og finder andre kredse at diskutere med hvis man føler sig som offer for overgreb. Først vil de fleste nok søge at appellere til den eller dem, der har startet gruppen og som derfor kan moderere hvem der er med og om nogens bidrag skal censureres.

  1. Hvorfor udøver man et personligt overgreb på skrift, og hvordan kan man tillade sig at skrive som man ellers ikke ville in real life?

Man begår et overgreb når man overtræder almindelige konventionelle spilleregler for hvordan man opfører sig i forskellige situationer. At man gør det er enten fordi man ikke er bekendt med eller opdraget til at kende almindelige normer, måske fordi man tilhører et segment, eller et mindretal der ligger udenfor mainstream samfundet eller bare er ubegavet. Som tidligere sagt åbner internettet netop op for at folk der tidligere ikke kunne komme til orde nu pludselig kan blande sig. Dog vil mainstream samfundet nok relativt hurtigt finde metoder til igen at skærme sig og debatten mod sådanne ”forstyrrelser” – på godt og ondt.

Til anden del af spørgsmålet kan man sige at ja det er rigtigt at især ikke så bogligt dannede mennesker kan have svært ved at kommunikere skriftligt, da de her ikke af den andens fysiske manifestation i rummet er på obs på at tage interaktionelle hensyn – hvis ikke man sidder og kan ansigtsaflæse den man interagerer med kan det let glippe med hensynsfuldheden og man kan komme til at forløbe sig på måder man aldrig ville gøre i ansigt-til-ansigt-situationer.

  1. Hvor meget betyder det, at ansigtsudtrykket ikke er der når man debatterer på sociale medier?

Emoji og emotikoner giver mulighed for at meddele den eller dem man kommunikerer med hvordan man synes de skal forstå ens hensigt. Hvis man kommer med en melding der måske kan lyde lidt harsk kan en smiley medkommunikere at man ikke mener det så slemt. I fysiske situationer vil man jo kunne sidde med venlig stemme og venlige grimasser og udtale sig, så på den måde bliver emojis og emotikoner repræsentanter for ens krop i internetkommunikationen.

 

——————————————-

Er det okay at svine hinanden til, når det foregår bag en skærm?

Mads Kæmsgaard Eberholst

Journalist Lecturer, ph.d. fellow

1. Hvad synes du om debatter på sociale medier, hvor der er mange der kan læse med og hvilken betydning har det?

Debat på sociale medier er jo en meget alsidig størrelse. Generelt er min holdning til sociale medier og debat, at det er meget givende for deltagelse i demokratiet og selvfølgelig også i mindre sammenhænge i fællesskaber. Men sociale medier er jo meget og mere end Facebook. Fx kan man jo hævde at reddit, 4chan osv. også er sociale medier, og her er debatten jo meget anderledes end på Facebook. Skal man ganske kort fremhæve hvad forskellene er, debatmæssigt, så er en debat på Facebook nok mere som en klassisk debat end på fx reddit, også fordi Facebook ikke er anonym (som sådan, selvom man jo godt kan oprette falske brugere). Holder vi os herfra til Facebook-debat, så viser forskning blandt andet, at jo mindre anonym jo mere sober debat får vi også. Blandt andet derfor ser man også, at flere danske medier indførte krav om legitimation for at kunne debattere på deres egne sites for et par år siden.

2. Hvor går grænsen mellem debat og personligt overgreb, og er det okay at svine andre til i en debat?

Skal man tale om debat må man også tale om, at der er nogle regler for denne. Tag for eksempel folketinget, som har meget specielle regler for, hvordan der debatteres fra talerstolen (man skal overholde sin taletid, talerække og tiltale på en bestemt måde) Dette kunne bl.a. være at tale om emnet, at underbygge holdninger, at tale ordentligt og at lytte efter hvad andre har sagt før dig. Disse regler bør overholdes, hvis man skal kalde debat for debat. Dermed også sagt, at personlige angreb ikke er debat.

3. Hvorfor udøver man et personligt overgreb på skrift, og hvordan kan man tillade sig at skrive som man ellers ikke ville in real life?

Spørgsmålet ’Hvorfor’ er meget svært, fordi der findes meget lidt forskning på dette område. Men det er klart, at følsomme emner som radikale politiske holdninger eller bløde personlige værdier kan betyde, at man angriber moddebattører. Simpelthen fordi der ikke nødvendigvis er rum for underbygning. Dermed kommer det nogle gange til at være et spørgsmål om, at man bryder reglerne for debatten, simpelthen fordi der ikke er andre muligheder. For nogle betyder dette personlige angreb, som er meget lettere at udføre online, fordi man ikke sidder face-to-face.

4. Hvor meget betyder det, at ansigtsudtrykket ikke er der når man debatterer på sociale medier?

Man siger nogle gange, at omkring 50 procent af al kommunikationen ligger i kropssproget. Dermed er internetdebat i almindelighed og Facebook-debat i særdeleshed, fordi den er så kortfattet, meget problematisk.

5. Hvor meget betyder brugen af smileys?

Det er et interessant spørgsmål. For jeg tror smileys betyder rigtig meget, og det er der også flere der har nævnt, de mener. Men smileys er stadig en fattig kommunikationsform, der ikke er specielt præcis. Derfor er for eksempel ironi meget svært at formidle i tekst og smileys.

Yorumlara kapalıdır.