Çok Yakında

Den ødelæggende terror

Ekim 21st, 2015 | by Sanne Gram Fadel
Den ødelæggende terror
Yazarlar
0

Da terrorangrebet ramte Danmark i februar tidligere i år, var danskerne rystede. Jeg husker selv dagene ganske tydeligt, for selv om jeg tidligere har boet i Libanon og har færdes rundt i Mellemøsten, hvor politiske bombeattentater og selvmordsangreb var en del af dagligdagen, var det alligevel noget andet, at Danmark blev angrebet, følte jeg. Danmark har til en vis grad været jomfrueligt i forhold til denne type angreb, men i Libanon og i Mellemøsten generelt er man desværre mere vant til, at der kan forekomme angreb – ligesom man er det i Tyrkiet.

Tyrkiet bliver betragtet som forholdsvist stabilt, selv om det grænser op til Mellemøsten og naturligvis Syrien, der er plaget af borgerkrigen. Men i oktober blev Tyrkiet som bekendt ramt igen, da en demonstration i Ankara blev angrebet, og flere end 100 mennesker blev dræbt. Hertil flere hundrede sårede. Endnu engang måtte folk begrave familiemedlemmer og venner. På alle måder en tragisk begivenhed, der viser de store spændinger, der er i Tyrkiet netop nu.

I de tidligere timer efter angrebet i Danmark forsøgte landets politiske ledere at stå sammen og vise, at man på politisk niveau vil kæmpe mod terrorister og andre, der sætter danskernes sikkerhed på spil. Desværre gik der ikke mere end nogle få timer i Tyrkiet, før regeringen og oppositionen begyndte at beskylde hinanden for at stå bag angrebet. Det viser desværre, hvor fragmenteret det tyrkiske samfund er, men det viser også, hvor udsat Tyrkiet er. I længere tid har terrororganisationen Islamisk Stat truet med at angribe mål i Tyrkiet, efter at tyrkerne gik med i den internationale koalition for at bekæmpe Islamisk Stat. Og der er ikke kun trusler udefra. Også internt i Tyrkiet er der politiske uenigheder, der også skaber en usikkerhed. At der ikke længere er en fredsaftale med PKK puster også til den ustabilitet.

Nogle har beskrevet oktobers angreb som det tætteste, Tyrkiet kan komme på noget, der minder om terrorangrebene den 11. september 2001 i USA. Men der er alligevel en forskel, hvis man ser på, hvilke konsekvenser angrebet fik på det politiske og menneskelige niveau. For mens angrebet i 2001 også fik amerikanerne til at stå sammen, truer dette angreb i Tyrkiet tydeligvis med at polarisere landet yderligere. Det gør det ikke bedre, at der til november er valg, og at det kan skubbe de politikere, der gerne skulle skabe ro og stabilitet sammen, længere væk fra hinanden. Og stabilitet i Tyrkiet er ikke blot vigtig for tyrkerne, det er også vigtigt for Europa.

Tyrkiet spiller en stor rolle i netop bekæmpelsen af Islamisk Stat, men landet spiller også en vigtig rolle, når det handler om at håndtere de mange flygtninge, der i disse år strømmer ud fra Syrien. Senest arbejder EU og Tyrkiet på en aftale, der bl.a. skal sikre tyrkerne hjælp til at håndtere de mange flygtninge, og for at Tyrkiet skal have nogen chance for at skabe stabile forhold for de mindst 2 mio. flygtninge, der opholder sig i landet, er det nødvendigt, at politikerne også samles om projektet. Udover at det kan være svært at skabe rolige leveforhold for den tyrkiske befolkning generelt, kan man ikke skabe bedre forhold og arbejdsvilkår for millioner af flygtninge, hvis landets politikere og grupperinger fortsætter med at kritisere hinanden. På trods af, at Tyrkiets situation er væsentligt mere kompliceret både politisk, historisk og kulturelt i forhold til forholdene i både Danmark og USA, så kunne man håbe, at en eller anden form for forsoning eller retorisk våbenhvile mellem regeringen, oppositionen og de øvrige kritikere kunne skabe den nødvendige ro, så man kan løse de store udfordringer, som Tyrkiet står overfor.

Særligt for tyrkernes skyld.

 * SANNE GRAM FADEL

Journalist og studievært på DR2. Tidligere korrespondent i Mellemøsten for Jyllands-Posten.

Yorumlara kapalıdır.