Çok Yakında

Arabiske børns misbrug af deres modersmål

Temmuz 29th, 2016 | by Ahmet Demir
Arabiske børns misbrug af deres modersmål
Yazarlar
0

(Ahmet Demir’s artikel for Kuzey)

Nogle arabiske børn bruger i pædagogisk kontekst deres modersmål til at chikanere jævnaldrende og pædagogisk personale. Jeg mener, at disse børns handlinger på ingen måde kan accepteres, og vil i min artikel give mine bud på, hvordan det pædagogiske personale kan håndtere disse børn.

Jalal El Derbas fremlagde den 21. juni 2016 sin ph.d.-afhandling, hvor han i en periode på fem måneder har fulgt to sjetteklasser.

I forbindelse med forsvaret af sin afhandling nævnte Jalal El Derbas følgende citater fra Berlingske Tidende den 20.6.2016:

»Airy f’immak,« siger drengen. Det er arabisk og betyder »min pik i din mor«.

»Kol khara,« fortsætter drengen. Det betyder »æd lort«.

Da jeg i medierne hørte om Jalal El Derbas’ ph.d.-afhandling og læste artikler i forskellige aviser, der bl.a. nævnte ovenstående citater fik det mig til at reagere på de arabiske børns brug af deres modersmål til nedladende og krænkende ord over for deres jævnaldrende i skolen og andre pædagogiske institutioner.

I det følgende vil jeg give mit bud på, hvorfor børn og unge vælger at være grove på deres modersmål, og hvordan lærere og andet pædagogisk personale kan tackle disse børn.

Baggrunden for at bruge modersmålet til at chikanere andre

Gennem mine mange års arbejde med børn fra etniske minoriteter har jeg selv oplevet børn og unge, som var pressede og følte afmagt fx i faglige eller sociale sammenhænge. De følte sig uden for den konkrete, sociale aktivitet eller følte sig udsat for mobning og diskrimination fra deres jævnaldrende. Det fik dem med stor sandsynlighed til at bruge deres modersmål til krænkende og uacceptable ord.

Børn, der chikanerer andre med deres modersmål, skal lære at håndtere konflikter, så de ser, at konflikter kan løses på andre måder. Her mener jeg, at det pædagogiske personale skal være meget konkret, så børn og unge kan bruge vores anbefalinger til at tackle konflikter konstruktivt.

Hvad skal vi stille op?

Som lærere, pædagoger og andet pædagogisk personale har vi nogle handlemuligheder for at stoppe chikane. Mine bud er bl.a. følgende

– Vi skal have fokus på disse børn, som føler sig uden for sammenhængen, og arbejde på, at de bliver inkluderet.

– I skolen og andre pædagogiske sammenhænge med flersprogede børn, må vi fastholde, at fællessproget skal være dansk, så alle kan være med.

– Lærere, pædagoger og andre faggrupper, der arbejder med flersprogede børn, skal være meget tydelige med deres refleksioner og krav. Hvis personalet har mistanke om, at børn bruger deres modersmål til at mobbe, chikanere og drille andre, skal de tage fat på disse børn og gøre det tydeligt for dem, at det på ingen måde er acceptabelt.

– Forældrene skal inddrages i forhold til deres børn brug af modersmålet til at chikanere andre.

– Personalet skal i samarbejde med forældrene være knivskarpe omkring børnenes brug af modersmålet og fx citere, hvad børnene siger. Jalal El Derbas nævner i forbindelse med sin ph.d.-afhandling, at det får forældrene til at vågne op og se alvoren i deres børns opførsel over for andre.

– Børnene må gerne tale deres modersmål i grupper, hvor alle forstår det samme sprog.

Yorumlara kapalıdır.

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com